BK Stjernen - Tåsinge f. B. 2-2 (1-1)
0-1: Daniel Andersen
1-1: Emil Frimann
1-2: Daniel Andersen
2-2: Simon Thaysen (Straffe)
Serie 3 skulle lørdag forsøge at stadfæste førstepladsen i rækken da de hjemme på Østbyens Stadion tog imod Tåsinge f. B. Til dagens kamp var det assistenttræner Allan Steen der stod med ansvaret for holdet i fraværet af cheftræner Kenneth Lynge, som havde fået karantæne op til dagens kamp og derfor pænt måtte tage plads blandt de fremmødte tilskuere. Det var Stjernen der tog teten fra kampen start og der var hurtigt optræk til masse af gode muligheder. Men desværre var det den gode gamle svale med, at hvis man ikke udnytter sine chancer, så går det hurtigt galt i den anden ende og netop det skete. For efter små 20 min, kunne Tåsinges Daniel Andersen nemt afdrible en mand i feltet efter et lille forsvarskiks og sikkert satte han bolden ind til 1-0 føring til udeholdet på deres første reelle chance. Det gav anledning til et nyt pres fra hjemmeholdet, som kom frem til flere gode muligheder, men kampen skulle dog hen til det 40 min., før Emil Frimann kunne udligne til 1-1, da han fulgte op på riposten fra en stor afbrænder fra Morten Madsen. Dermed fik hjemmeholdet fornyet tro at gå til pause med.
Anden halvleg var dog kun 3 min. gammel for det gik galt igen. Hjemmeholdet stod og snork sov ved et frispark langt udefra og igen kunne Tåsinges Daniel Andersen sender udeholdet i front, da han var hurtigt over riposten, hvilket måtte siges at være lidt af en kold dukkert for hjemmeholdet. Det tog dog ikke modet fra holdet, som bare 7 min. efter fik tilkæmpet sig et straffespark ved Philip Hansen. Det blev Simon Thaysen sat til at eksekvere, hvilket han gjorde stensikkert og dermed var der balance i regnskabet med stillingen 2-2. Nu blev holdet beordret længere frem på banen i en forsøg på at hente alle 3 point og der var masser af store chancer, men de blev alle brændt på det skammeligste, især Morten Madsen var den store synder for hjemmeholdet, da han midtvejs i halvlegen, fik en perfekt pasning fra baglinjen, som han fra straffesparkspletten bare skulle sætte en fod, men desværre for ham fik han overplaceret den gyldne mulighed og til stor ærgelse for publikumet røg bolden klart over mål. Efterfølgende var det ved at gå helt galt, da udeholdet kort før slutfløjtet fik en kontra som resulterede i en 200% chance, hvor de fleste nok havde set 3-2 føringen til Tåsinge, men heldigvis manglende de også skarphed i situationen og dermed sluttede kampen 2-2 til stor ærgelse for cheftræner Kenneth Lynge, som vi fangede efter kampen til en kort kommentar.
Hvad er din reaktion på kampen?
"Stor ærgelse. Vi havde chancen for at udbygge føringen til de øvrige tophold i dag, men desværre brænder vi alt for mange chancer. Synes klart vi havde fortjent alle 3 point på dagen, men skarpheden og det sidste held manglende desværre idag."
Dermed er det status quo i toppen af tabellen, da Tved og FC Sydfyn spillede 1-1 i det andet topopgør og Stjernen bevarer derfor et 2 points forspring til andenpladsen og de udnyttede desværre ikke muligheden for at udbygge det forespring yderligere. Derfor er der lagt op til et brag af en topkamp, når holdet på lørdag kl. 13.15 hjemme på Østbyens Stadion tager imod rækkens nummer to FC Sydfyn, så mød op og støt holdet i bestræbelserne på at få 3 point mere til kontoen.