Klub-cms nyheder
8. juni 2010 - 17:29 af: Kent Jakobsen
Med en sejr på 4-0 over Horne i weekenden sikrede Stjernens Herre senior oprykning til serie 2, men oprykningen kom dog først i hus denne tirsdag da Tåsinge fik afvist deres protest. Vi har snakket med holdet sidste skanse. Læs mere her
Hvad er din reaktion på weekendens kamp?
"Det var en kamp på cruise controle. Vi kommer hurtigt foran og er aldrig rigtigt presset."
Er der nogen du vil fremhæve efter kampen?
"Nej det var en super holdindsats. Men Torben fik bamsen med hjem på 4 stemmer"
Tåsinge tabte weekendens kamp hvilket ville have sikret jer oprykning, men de har nedlagt protest fra en tidligere kamp som endnu ikke er afgjort. Var det et skår i glæden?
"Vi har i løbet af dagen hørt, at tåsinge ikke har fået medhold.Så vi er OPPE!!"
Er forårssæsonen ellers forløbet som i havde håbet
"Jeg syntes at sæsonen var været fantastisk. Vi har virkelig spillet nogle flotte kampe. Og der har hele vejen rundt været højt humør på.Også selv om vi har haft meget in og udskiftning på holdet. Og nu er vi i serie 2"
Bkstjernen.dk ønsker holdet og trænerteamet et stort tillykke med oprykningen. Vi håber senere i dag at kunne fange cheftræner Kenneth Lynge til snak om dagens afgørelse og dermed oprykning til Serie 2.