1493

Nyt fra Formanden

Klub-cms nyheder
29. juni 2011 - 23:25 af: webmaster@bkstjernen.dk

Spillerne er gået på en velfortjent ferie, for at lade op til den nye sæson. 1.holdet er pludselig tilbage i serie 1. Med hele 2 oprykninger på et år. Dette er især flot præsteret med alle vores unge 1.holds spillere. 7 spillere i truppen er under 20 år og sammen med holdets rutinerede har de vist vejen frem. Læs mere...

To af førsteholdets rutinerede kæmper har valgt at stoppe karrieren på grund af deres alder. Boldklubben Stjernen takker for den gode fodbold indsats gennem mange år og vi håber at vi fortsat vil se jer, hér på Østbyens Stadion.

Anden holdet rykkede desværre ned i serie 4, men vi håber vi snart ser dem tilbage i serie 3 igen. I foråret havde vi to U19 hold i samarbejde med Sydfyn. Samarbejdet kom lidt pludseligt i gang men der var hurtigt mellem 26 - 28 spillere til træning hver gang... men i løbet af bevirkede en del andre ting end fodbolden en mærkbar nedgang i truppen. Nogle af de unges andre projekter var erhvervelsen af kørekort og eksamensperioder på deres uddannelser.

Vores U18 piger havde et vanskeligt forår, da deres pulje talte modstandere, som allerede nu spiller seniorbold. Så det var helt sikkert meget tidligt at blive rykket op i den aldersgruppe for de unge piger. Men med sæsonens prøvelser håber vi de står bedre rustet til den kommende sæson, med en masse gode og hårde erfaringer.

Til slut en stor tak til alle i Boldklubben Stjernen for et godt forår.
God ferie

Med sportslig hilsen
Bjarne Lægsgaard