Nærværende vedtægter er vedtaget på stiftende
generalforsamling den 20. september 1968 med seneste ændringer foretaget
på de ordinære generalforsamlinger, henholdsvis den 16. februar 2006 og den 24. november 2011.
§ 1. Foreningens navn er Boldklubben Stjernen, Svendborg. Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune, Fyn
§ 2. Foreningens formål er at dyrke
fodboldspil samt at udvikle færdighederne i dette og opdrage medlemmerne
til kammeratskabsfølelse.
Og med udgangspunkt i fællesskabet og det sociale liv i klubben at udbrede kendskabet til denne idræt.
Endvidere at udvikle medlemmernes lyst til at engagere sig og tage et medansvar i foreningen.
§ 3. Boldklubben Stjernen er tilknyttet FBU/DBU og DGI og er
dermed underlagt disse organisationers love og vedtægter.
§ 4. Foreningen består af aktive og passive medlemmer. Kun
aktive medlemmer kan deltage i træning og kampe. Undtaget herfra er
Old-Boys/Girls, der er en selvstændig afdeling i foreningen.
Udgifterne for drift af denne forening fastlægges af bestyrelsen og Old-Boys afdelingen i fællesskab.
§ 5. Før optagelse i foreningen skal en indmeldelsesblanket
udfyldes, og for ungdomsspilleres vedkommende skal denne underskrives af
forældre eller værge.
Stk 2. Finder bestyrelsen at måtte nægte nogen optagelse som
medlem af klubben, skal dette meddeles den pågældende skriftligt med en
begrundelse for afslaget.
Stk 3. Udmeldelse kan kun ske ved henvendelse til kasseren,
der skal udstede spillercertifikat, når evt. skyldig kontingent er
betalt og evt. karantæne er udløbet.
stk 4. Kontingentet betales til og med det kvartal, hvor udmeldelsen finder sted
§ 6. Det månedlige kontingent for seniorer, ungdomsspillere
og passive medlemmer fastsættes på den årlige generalforsamling. Ikke
lønnede ungdomstrænere har kontingentfrihed. Kontingentet for Old-girls og Old-boys fastsættes af bestyrelsen.
Stk 2. Kontingent opkræves 2 gange årligt ved sæsonopstart, forår og efterår, for aktive
medlemmer og 1 år forud for passive medlemmer.
Stk 3. Står et medlem i restance og ikke efter 1. rykker efter forfaldstid har betalt det skyldige kontingent, er medlemmet ikke
spilleberettiget, før gælden er betalt.
§ 7. Boldklubbens ordinære spilledragt er: røde trøjer, røde benklæder og røde strømper.
Stk
2. Klubben udleverer spillerdragter Stk 3. Medlemmer og frivillige er
velkommende til at være opsøgende for tøjsponsorater, men den endelige
aftale foretages af klubben, da eventuelle retningslinjer for
sponseringer til en hver tid skal overholdes.
§ 8. Spillerne skal ubetinget rette sig efter ledernes
anvisninger. Udviser en spiller utilbørlig optræden, har lederen ret til
at bortvise spilleren.
Stk 2. Er en ungdomsspiller bortvist, skal forældre eller værge i særlige tilfælde underrettes om grunden hertil.
Stk 3. En bortvisning kan indankes for bestyrelsen, hvis afgørelse er inappellabel.
Stk 4. Ungdomsspillere kan ikke anvendes på seniorhold uden deres eget samtykke.
§ 9. Generalforsamlingen er klubbens højeste myndighed.
Ordinær generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af november
måned.
Stk 2. Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, så
ofte bestyrelsen finder det nødvendigt eller når 30 % af de
stemmeberettigede medlemmer fremsætter skriftlig begrundet begæring
herom til bestyrelsen.
Stk 3. Enhver generalforsamling skal indkaldes gennem de lokale dagblade med mindst 14 dages varsel.
Stk 4. Forslag, der af medlemmerne ønskes behandlet på den
ordinære generalforsamling, skal senest 8 dage forinden være tilsendt
formanden med en skriftlig begrundelse herfor.
§ 10. Generalforsamlingen er beslutningsdygtig, hvad angår
klubbens almindelige drift, når mindst 10 % af de stemmeberettigede
medlemmer er tilstede. Sager på dagsordenen afgøres ved almindelig
stemmeflertal.
Stk 2. Er det fornødne antal medlemmer ikke mødt, afgøres
sagen ved almindeligt stemmeflertal på en ny generalforsamling, der skal
afholdes senest 14 dage herefter.
Stk 3. Stemmeberettiget er alle aktive medlemmer over 18 år,
som ikke er i kontingentrestance. Endvidere har medlemmer af
bestyrelsen og Old-boys afdelingen stemmeret.
§ 11. Dagsorden for den ordinære generalforsamling skal mindst omfatte:
-
Dirigentvalg
- Aflæggelse af beretning (formand, herre-, dame- og ungdomsformand).
- Fremlæggelse af det reviderede regnskab og budget for næste år til godkendelse.
- Indkomne forslag
- Valg: Valg til bestyrelse + suppleant (§12) + Valg af 1 kritisk revisor + suppleant
- Eventuelt
Stk 2. Til bestyrelsen vælges de i §12 foreskrevne
bestyrelsesmedlemmer samt 2 suppleanter, 1 kritisk revisor og 1
revisorsuppleant.
Stk 3. Alle valg gælder for 2 år af gangen – dog vælges revisor og revisorsuppleant for 1 år.
Stk 4. På lige år vælges Formanden og 3 bestyrelsesmedlemmer + 1 suppleant.
1 revisor og 1 suppleant.
På ulige år vælges Kasseren og 4 bestyrelsesmedlemmer + 1 suppleant.
1 revisor og 1 revisorsuppleant.
Stk 5. er der mere end en person foreslået til valg, skal afstemningen foregå skriftligt.
§ 12. Foreningen ledes af en bestyrelse på 9 bestående af
formanden, næstformanden, kasseren og sekretæren, der tilsammen udgør
forretningsudvalget, samt 5 menige bestyrelsesmedlemmer.
Stk 2. Formanden og kasseren vælges særskilt på
generalforsamlingen. Genvalg kan finde sted. Bestyrelsen konstituerer
sig selv med næstformand og sekretær på førstkommende bestyrelsesmøde.
Bestyrelsen vælger selv sine udvalgsmedlemmer.
Stk 3. Blandt bestyrelsens medlemmer vælges udvalgsformænd til flg. Udvalg:
- Herreudvalg
- Ungdomsudvalg
- Dameudvalg
Stk 4. Derudover kan der nedsættes øvrige udvalg så som.
Festudvalg, arrangementudvalg, økonomiudvalg, sponsorudvalg,
projektudvalg, trænerudvalg, spillerudvalg m.v.
Stk 5. De respektive bestyrelsesmedlemmer kan være medlem af
flere udvalg, men kun formand for et udvalg. Passive medlemmer kan
aktivt deltage i udvalgsarbejde.
§ 13. Bestyrelsen er foreningens daglige ledelse og repræsenterer foreningen i alle forhold.
Stk 2. For foreningens forpligtelser hæfter alene foreningens formue.
Stk 3. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når 5 medlemmer er
mødt til indvarslet bestyrelsesmøde. Den bestemmer selv sin
forretningsgang og afgør enhver sag ved almindeligt stemmeflertal. I
tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk 4. Formanden indkalder til bestyrelsesmøder, så ofte han
finder det nødvendigt eller når mindst 5 af bestyrelsens medlemmer
ønsker det. Formanden, eller i hans fravær næstformanden, leder
bestyrelsesmøderne.
Stk 5. Foreningen tegnes af formanden. I uopsættelige sager træffer formanden om fornødent selv en afgørelse.
§ 14. Kasseren lader kontingent opkræve, jfr. § 6., fører
foreningens regnskab forsvarligt samt fører kartotek over foreningens
medlemmer.
Stk 2. De respektive udvalg skal underrettes, når et medlem står i restance.
Stk 3. De til foreningens udgifter nødvendige penge
anbringes i foreningens kasse, medens eventuelle overskud hensættes på
konto i et pengeinstitut.
Stk 4. Der kan hæves af foreningens konto ved kasserens underskrift alene.
Stk 5. Driftregnskab og status skal afsluttes og revideres
ved regnskabsårets slutning, og medio januar skal det forsynes med
revisorens påtegning.
§ 15. Sekretæren fører referat af bestyrelsens møder,
generalforsamling m.m. og besørger i samarbejde med formanden
foreningens skriftlige udfærdigelser.
Stk 2. Der tages kopi af al korrespondance. Referat af
bestyrelsesmøder, generalforsamling m.m. skal opslåes i klubhuset senest
8 dage efter, at disse samlinger har fundet sted.
§ 16. Tilsyn, trænere og udvalgsmedlemmer henholdsvis ansættes og udvælges af bestyrelsen.
§ 17. Foreningen kan kun nedlægges på ekstraordinær generalforsamling med dette som eneste punkt på dagsordenen.
Stk 2. Er mindre end 75 % af de stemmeberettigede medlemmer
mødt, og disse stemmer for ophævelse af foreningen, indkaldes til en ny
generalforsamling, der er beslutningsdygtig uanset det fremmødte antal.
Foreningen kan da opløses, når 75 % af disse stemmer for.
Stk 3. Såfremt foreningen nedlægges skal foreningens formue tilfalde ungdomsarbejde i Østre Bydel i Svendborg.
§ 18. Disse vedtægters § 1, §2 og § 17 kan kun ændres på samme måde, som foreskrevet for foreningens i § 17.
Stk 2. Øvrige ændringer af vedtægterne kan ske på ordinær generalforsamling med 2/3 flertal.
Nærværende vedtægter er vedtaget på stiftende
generalforsamling den 20. september 1968 med seneste ændringer foretaget
på de ordinære generalforsamlinger, henholdsvis den 16. februar 2006 og den 24. november 2011.