Forårssolen lagde denne lørdag rammen til lokalopgør, men desværre blev det ikke nogen køn affære da både vinden og en ekstrem dårlig bane, gjorde forholdene umulige for dette. Men det var dog alligevel hjemmeholdet der tog teten fra start af og de kom også frem til flere gode forsøg, dog manglende den sidste skarphed. Omkring den halve time, lykkedes det endelig hjemmeholdet at komme på måltavlen ved Emil Frimann. Alt imens hjemmeholdet pressede på til 2-0 scoringen, opstod der pludselig nogle løse tilbud i den anden ende, og her skal hjemmeholdet prise sig lykkelig for at Kenneth "Nulle" Nielsen fandt to refleksredninger frem. Hjemmeholdet kunne dog fortjent gå til pausen med en 1-0 føring. Anden halvleg var det samme billede, med meget spil frem og tilbage, dog var det stadig hjemmeholdet fra Stjernen der kom frem til mulighederne. Det gav også pote i det 52 min, da Emil Frimann kunne øge til 2-0 på et lidt tvivlsomt mål. Men trods store protester fra Thurø BK, fløjtede dommeren mål. Det gav lidt ro på, men man skulle dog helt hen til det 87 min før sejren var helt i hus. Her kunne Morten Madsen lukke og slukke og dermed sikre forårets første sejr helt fortjent. Dermed er holdet igen med helt fremme i tabellen i kampen om oprykning til serie 2. En af kampens store oplevelser var unge Philip Hansen, som gang på gang fik udfordret på venstrekanten og skabe en del uro i Thurø forsvaret.
Stjernen BK - Thurø BK af 1920 3-0(1-0)
30 min. 1-0: Emil Frimann
52 min. 2-0: Emil Frimann
87 min. 3-0: Morten Madsen