Med sejre på 2-0 på lokalrivalerne fra Rudkøbing BK og 7-0 over værterne fra Stjernen, kunne BK Sydlangeland lade sig hylde som vindere af Sporten Cup 2009. De mange fremmødte på Østbyens Stadion kunne se en suveræn vinder fra Sydlangeland, som i overbevisende stil spillede sig til to sejre i A-finalen. Rudkøbing BK løb med andenpladsen efter en 2-0 sejr over Stjernen i den sidste kamp. Dermed sluttede en uge med masser af sommerbold med en langelandsk sejr.
BK Stjernen takker de mange hold for deres deltagelse og håber at se dem alle igen i 2010
